á M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
M˙rinn-vefrit um ■jˇ­mßl, pˇlitÝk og menningu
á

Um VÝrland, Kvenland og ÷nnur horfin l÷nd

28.6.2002

Eflaust hafa margir velt fyrir sÚr fur­ulegum ■jˇ­um og l÷ndum sem koma fyrir Ý Ýslenskum forns÷gum. Ůar eru nefndar ■jˇ­ir eins og K˙rir og KŠnir, Kirjalir og Refalir, og l÷nd ß bor­ vi­ Tafeistaland, VÝrland, Kvenland og LÝfland. Hva­a l÷nd eru ■etta eiginlega og hva­ voru forfe­ur okkar a­ gera ■ar? Ůessu ver­a reynt a­ svara n˙.

Okkur er tamt a­ lÝta ß Finna og Finnland sem eina ■jˇ­ Ý einu rÝki, en svo hefur ekki alltaf veri­. Finnland var­ upphaflega til sem hluti af sŠnska konungsrÝkinu, sß hluti sem var a­ mestu leyti bygg­ur finnsk-˙grÝskumŠlandi fˇlki. ═ norrŠnu mßli a­ fornu var yfirleitt ßtt vi­ Sama ■egar tala­ var um Finna og äFenniô Ý fornum latÝnuritum eru yfirleitt Samar. Adam frß Brimum, sem skrifa­i um s÷gu Nor­urlanda nßlŠgt 1070 kallar Finna ß hinn bˇginn äTurciô eftir hafnarbŠnum Turku.

Ůegar SvÝar fˇru a­ bŠta l÷ndum austan vi­ Helsingjabotn vi­ rÝki sitt, frß og me­ 12. ÷ld, var fari­ a­ kalla ■au l÷nd äFinlandiaô (upp ß latÝnu) e­a äFinlandia et partes orientalesô. Fari­ var a­ nota hugtaki­ äFinnlendingarô um Ýb˙a landsins Ý norrŠnu mßli, en a­ lokum ur­u ■eir a­ Finnum. ═ Orkneyinga s÷gu er tala­ um ä■ß menn er Lappir heitaô, en ■a­ var austnorrŠnt heiti ß ■jˇ­inni sem ═slendingar k÷llu­u Finna og er n˙ k÷llu­ Samar. SvÝar k÷llu­u l÷nd ■eirra Lappland til a­greiningar frß Finnlandi.

Hinir eiginlegu Finnar bjuggu fyrst og fremst vi­ nor­urstr÷nd Finnska flˇa. Nor­an vi­ ■ß, inni Ý landi, bjˇ nßskyld ■jˇ­ sem kalla­ist Tafeistar og l÷nd hennar Tafeistaland. SvÝar l÷g­u undir sig Tafeistaland ß 13. ÷ld og stofnu­u ■ar virkisborgina Tavastehus. Ůß h÷f­u kynni SvÝa af Tafeistum veri­ lÝtil, en samb˙­in vi­ Finna hins vegar aldag÷mul.

SamkvŠmt Egils s÷gu var Finnland ß milli Kvenland og Kirjßlalands. Kirjßlaland er austan vi­ Finnland og er n˙ yfirleitt nefnt KarelÝa. Kirjßlar voru ß ■essum ÷ldum i­ulega bandamenn R˙ssa, ekki sÝst ■eirra sem komu frß Hˇlmgar­i (Novgorod). Nor­an vi­ Kirjßlaland var svo Bjarmaland og er tali­ lÝklegt a­ Bjarmar hafi veri­ nßskyldir Kirjßlum. ═ lřsingu Nor­urlanda frß 1555 lřsir Olaus Magnus Bj÷rmum sem illskeyttum galdram÷nnum, en er velvilja­ri Ý gar­ Sama (sem lutu SvÝakonungi). SvÝar stofnu­u virkisborgina Viborg (Viipuri) Ý Kirjßlalandi ßri­ 1295 og hug­u ß frekari landvinninga. Ůeir stofnu­u virki­ Landskrona vi­ mynni Nevu, nŠrri ■vÝ sem PÚtursborg stendur n˙. En R˙ssar settust um virki­ og hertˇku ■a­. Voru ■essir atbur­ir upphafi­ a­ aldal÷ngum fjandskap SvÝa og R˙ssa.

Tafeistaland var nor­an vi­ Finnland og Kirjßlaland austan vi­ ■a­. Nor­vestan vi­ ■a­ var hins vegar Kvenland (Kainunmaa). Tali­ er a­ Kvenland sem nefnt er Ý Ýslenskum fornritum hafi veri­ strandhÚru­in vi­ Helsingjabotn. Landi­ er Ý nefnt Ý landalřsingum frß 9. ÷ld. ═ Egils s÷gu er ■vÝ lřst a­ Kvenir (e­a KŠnir) hafi veri­ Ý bandalagi vi­ Nor­menn og ■eir sta­i­ saman gegn Kirjßlum Ý Finnm÷rk. Sumir rŠ­imenn hafa gert rß­ fyrir ■vÝ a­ Kvenland hafi veri­ nßtengt SvÝ■jˇ­ frß fornu og fari og Kvenir bandamenn SvÝa Ý sÝ­ari krossfer­um gegn Finnum. ┴ hinn bˇginn hafi veri­ nßin tengsl ß milli Finna og Eista sitt hvorum megin Finnska flˇa.

Sem kunnugt er ■ß er eistneska nßskyld finnsku. ┴ mi­÷ldum hafa tungumßlin lÝklega veri­ Ý hˇpi margra mßllřskna af sameiginlegri tungu finnsk-˙grÝsku ■jˇ­anna vi­ Finnska flˇa. Kvenir, Tafeistar, Kirjßlar hafa tala­ nßskyld tungumßl. Eistar voru hins vegar margklofnir Ý ■jˇ­ir ß mi­÷ldum, ekkert sÝ­ur en Finnar. Hinir eiginlegu Eistar bjuggu vi­ str÷nd Finnska flˇa og ß Eysřslu (Saarenmaa). Sunnan vi­ ■ß, ß str÷nd Riguflˇa var hins vegar LÝfland og nß­i alla lei­ a­ mynni DvÝnu. Vi­ ■ß ß var borgin Riga stofnu­ af ■řskum kristinbo­um ßri­ 1201 og hˇfst ■ß herna­ur Ůjˇ­verja Ý Eystrasaltsl÷ndum. RÝki Ůjˇ­verja var mest Ý LÝflandi, en svo k÷llu­u ■eir l÷ndin sem ■eir nß­u ß sitt vald. Danakonungur lag­i hins vegar undir sig Eistland og reisti ■ar virkisborgina Reval (Refali) sem Eistar k÷llu­u Tallinn. Er sagt a­ vi­ ■a­ tŠkifŠri hafi Dannebrog falli­ af himnum, sem er vert rannsˇknarefni fyrir fßnasÚrfrŠ­ing M˙rsins. Eistar kalla land sitt Vironmaa (VÝrland) en ■a­ heiti er stundum nota­ yfir eystri hÚru­ Eistlands sem nß allt a­ fljˇtinu Narva.

Skaginn milli Eystrasalts og Riguflˇa hÚt hins vegar K˙rland. ═ Egils s÷gu segir frß herfer­ Egils og fÚlaga ■anga­. K˙rir eiga naumast heima Ý ■essari grein, enda teljast ■eir til baltneska ■jˇ­a (ßsamt Pr˙ssum, Lettum og Litßum). ┴ hinn bˇginn er rÚttlŠtanlegt a­ minnast ß ■ß hÚr, vegna ■ess a­ ■eir bl÷ndu­ust mj÷g finnsk-˙grÝskum ■jˇ­um og ßttu mikil samskipti vi­ ■Šr gegnum aldirnar.

sj


Prenta grein   Senda grein   TilvÝsunar slˇ­



Leit   Eldra efni   Um M˙rinn
ForsÝ­a   Efst ß sÝ­u
Rss straumur